Stress - når din krop siger fra!

Hvad er stress?

Stress kan være ekstremt alsidig og kan aktiveres af meget forskellige ’triggere’. Hvad der stresser mig, vil måske overhovedet ikke bekymre dig. Dette er meget vigtigt at huske på, for det minder os om, at behandling af stress er enormt individuel.

 

Hvert tilfælde af stress er unikt!

Der er nemlig meget stor forskel på de mekanismer inde i os selv, der aktiverer et stressrespons i en eller anden given situation eller omstændighed. Dette handler bl.a. om hvordan vi gennem vores liv og opvækst har lært at forholde os til den verden og det samfund vi lever i.

Det unikke ved stress er nemlig, at vi alle har meget forskellige opfattelser af hvad der er ’farligt’ eller ’ikke-farligt’, ønskværdigt eller ikke-ønskværdigt.

downtown_kropsvis_manuvision_kobenhavn_0006.jpg

Hvorfor skal det være så svært?

Hvis du er som mig, så er du en håbløs perfektionist! Men du vil så gerne kunne slappe af og give mere slip. Gøre dig fri af det der uendelige tankemylder, der med stemmer af tårnhøje forventninger bogstavelig talt driver dig til vanvid! Har jeg ret? Prøv at læse videre her og se om der er noget du kan genkende...

Du er også meget velkomme til at kontakte mig, hvis du har et specifik spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på.

Du finder min kontakt formular her.

Ellers fortsætter min blog lige herunder :-)


Stadier af stress

Når det er sagt, så er der alligevel nogle generelle stadier af stress, som kan være nyttige at være opmærksomme på. Vi kan nemlig gøre os selv en KÆMPE tjeneste (det kan ikke understreges nok!) ved at fange stress i opløbet – inden vi bliver regulært syge af det!

Jeg oplever typisk tre forskellige stressstadier hos mine klienter:

  1. Dem der bare kværner afsted og kun mærker stress som en enorm uro og rastløshed i kroppen når de sidder stille (hvad de så typisk fuldstændig undgår).
  2. Dem der føler sig overmandet af stress og virkelig gerne vil af med den, men simpelthen ikke ved hvordan.
  3. Dem der har oplevet et regulært sammenbrud.

Type 1 og 2 ser jeg tit, type 3 heldigvis ikke helt så ofte.

 

Kroppen stresses (Type 1)

Arketypen her er forretningsmanden eller forretningskvinden, som bare kører derud af med job, familie, sport, socialt liv, hobbyer, fester, osv., osv. Hvis du er denne type, vil du typisk ikke (læs: nærmest aldrig) komme ind til mig med stress, men fordi du har fysisk ondt et eller andet sted. Du oplever at kroppen ikke opfører sig, som du føler den burde og det vil du meget gerne have ordnet, så du kan komme videre.

Dette er selvfølgelig sat på spidsen, men vi kender nok alle til perioder, hvor vi ikke føler vi har tid til at sidde stille, fordi der er en masse ting vi gerne vil nå. Derfor er det vildt ubelejligt pludselig at have ondt i kroppen, blive syg eller få hovedpine og vi glemmer, at dette faktisk er kroppens reaktion og opråb på at vi stresser den.

Ofte er smerter eller skader ikke kun et resultat af en akut eller langtidsvarende fysisk belastning, men også et tegn på manglende fleksibilitet i led og muskler. Er vi stressede – eller bare har rigtig travlt – mister vi lynhurtigt fornemmelsen for de steder på kroppen der spænder op når vi virkelig skal koncentrere os. Lidt ligesom hvis vi skulle udøve en intens sportspræstation, bare i (ofte) stillesiddende tilstand. Enormt mental fokus og kroppen går i kamp.

Prøv selv at mærke efter næste gang du har travlt foran computeren: Spænder du op i skuldre, nakke, albuer?

[LINK] Læs også: Hovedpine og migræne – hvad hjælper og hvad gør jeg med ondt i hovedet?

Det betyder, at selvom vi i stressede perioder primært kan føle at det er vores hoved der er på overarbejde, er kroppen det i den grad også! [LINK] Og vi bliver møgsyge af det. For hvis vi er spændt op i led og muskler, vil der være blokkeret for ordentlig gennemstrømning af ilt og næringsstoffer. På den måde udsulter vi bogstavelig talt vores krop for det den har brug for, for at holde sig sund og rask. Den vil samtidig også være langt mere sårbar over for fysisk belastning, da overspændte led og muskler lettere skades.

Netop derfor oplever jeg tit klienter komme i kontant med nogle mere dybtliggende spændinger end ’blot’ den smertende ryg, musearmen eller det dårlige knæ, som de egentlig kom med. Og det er den gode nyhed! For netop denne kontakt giver os en fantastisk mulighed for ikke blot at symptombehandle, men også løsne op i kroppen og dermed åbne op for en langt større energi, glæde og velvære.

 

Hjælp, jeg har stress! (Type 2)

Her er grænsen ved at være nået og du har opdaget det. Du ved bare ikke hvordan du skal komme ud af stressmøllen.

Mange føler sig fastlåst i de omstændigheder der fremprovokerer stressen og har svært ved at se hvordan de kan ’skrue ned’ – måske pga. en økonomisk eller følelsesmæssig afhængighed af eksempelvis et job eller et forhold – selvom vi tydeligt kan mærke hvordan vi selv og vores krop lider voldsomt under presset!

 Hvad er stress og hvad gør jeg? Hvorfor får man stress og hvad er symptomerne?

Hvad er stress og hvad gør jeg? Hvorfor får man stress og hvad er symptomerne?

Hvis du er denne type kan du tydeligt mærke den fysiske og mentale påvirkning stress har på din krop: f.eks. træthed, smerter, fordøjelsesproblemer, hyppigere sygdom, forværring af eksem, irritabilitet og glemsomhed.

Så hvordan slipper vi ud af denne skruestik?

Der er selvfølgelig ikke noget simpelt svar, men én bestemt bevægelse er meget grundlæggende: Du er nød til langsomt at flytte dit fokus væk fra dine tanker og rette opmærksomheden mod din krop. For det er her du kan mærke de fysiske spændinger og blokeringer, som du bærer rundt på, der hindrer ordentlig gennemstrømning og som gør at kroppen ikke får næring nok til at holde sig sund og rask. Men når du virkelig begynder at mærke der hvor du spænder op i kroppen i pressede situation, åbner der sig pludselig en mulighed for langsomt at slippe disse spændinger.

Og det er dét kropsterapi kan! Når spændingerne slipper, opstår der meget bedre strømning af ilt og næringsstoffer til dine celler i krop og hjerne. Dette medfører en stærk følelse af fysisk og mental velvære.

 

Stress bliver til sammenbrud (Type 3)

Længerevarende og intens stresspåvirkning kan resultere i et regulært sammenbrud – og her snakker vi ikke ’blot’ om et mentalt sammenbrud, men om en meget stærk og alvorlig fysisk påvirkning af kroppen, der kan gøre varig skade på dit helbred. [LINK] Nervesystem, immunsystem og hormonsystem holder op med at fungere normalt og der kan opstå alvorlige kroniske sygdomme, alt efter hvad du rent genetisk er disponeret for.

 Hvordan behandler man stress? Hvordan forebygger man stress? Hvordan undgår man stress?

Hvordan behandler man stress? Hvordan forebygger man stress? Hvordan undgår man stress?

 

Lær at forebygge stress

Jo tidligere du tager hånd om din stress, des bedre. Det er derfor, at den bedste behandling af stress er forebyggelse. Og dit bedste værktøj til dette; er opmærksomhed. Opmærksomhed på din egen mentale og fysiske tilstand. Alt for ofte, får stress lov til at eskalere fordi vi, bevidst eller ubevidst, overhører kroppens signaler.

Gennem eksempelvis kropsterapi er der en indgang til at styrke opmærksomheden ned i kroppen og blive bedre til at lytte til og mærke den enorme mængde data, som vores nervesystem sender til os uafbrudt. Når vi styrker opmærksomheden og forståelsen for vores krops tilstand, begynder vi også bedre at kunne tage vare på os selv. Som en tidligere klient, Maja, skriver:

"I den senere tid er jeg blevet klar over, at det kun er mig selv, som kan tage ansvar for mit eget helbred - sige stop og sige fra, når det bliver for meget. Min krop sagde fysisk fra, og det fik mig til at reagere."