Stress behandling – et alternativ

Kunne du tænke dig en stress behandling, som rent faktisk går ind og arbejder med det i dig hvorfra stressen udspringer? En stress behandling, der ikke blot lærer dig at håndtere stress, men virkelig kommer ind til kernen i forhold til:

  • Hvad er det der stresser dig og hvorfor?
  • Hvordan kan du begynde at have din krop (og dine følelser) som en samarbejdspartner og ikke en modspiller?
  • Hvilke værktøjer vil give mening for lige præcis dig, for at du kan lade stress og uro være en del af et bredere følelsesregister, som du rent faktisk kan navigere efter og ikke blot hele tiden ønske et sted hen hvor solen ikke skinner?
  • Hvorfor er stress så nært forbundet med din følelse af selvværd og selvtillid, og hvorfor kommer stress tit til udtryk som fysiske skavanker – f.eks. migræne, frossen skulder, ondt i lænden, o.l.?

 

Hvad er stress?

Stress er et symptom. Det er kroppens reaktion på en overbelastning af dit system, både fysisk og psykisk.

Så langt så godt…

Det interessante – hvis du virkelig vil nå til bunds med din stress – er:

  • Hvad er det helt præcis i dig, der bliver overbelastet?
  • Hvilke fysiske og følelsesmæssige udfordringer er i spil, når du bliver presset?
  • Hvad fortæller din historie og dine erfaringer dig om den situation du står i nu?
  • Hvordan kan du bruge den meget fysiske og kropslige oplevelse som stress kan være (utryghed, angst, panik, åndenød, uro, smerter, spændinger) til noget positivt og konstruktivt i en stress behandling? For det kan du!!

 

Stress behandling og kropsterapi

Vores måde at håndtere livet på afspejles meget direkte i vores krop: Hvordan er vores kropsholdning? Hvor får vi tit ondt? Hvor er vi fleksible? Hvor er vi smidige?

Der er noget meget konkret og meget håndgribeligt ved ManuVision kropsterapi. Mange får gennem kropsterapien en oplevelse af, faktisk at få syn for de dybe mekanismer i dem selv, der fortæller:

Hvorfor kan du snildt håndtere at stå i visse situationer? Men til gengæld bliver du presset helt i bund af andre?

At begynde at forstå det er kernen i effektiv stress behandling.

Og her mener jeg behandling, ikke håndtering. Mere om det længere nede!

Din krop afspejler – formentlig mere end du aner – hvordan du har håndteret udfordringer gennem livet. Bare tænk på hvordan man tydeligt kan se på folks kropssprog om de er bange, overraskede, ekstatiske, vrede eller kede af det. Vores følelser har et tydeligt kropsligt udtryk, som gennem mange, mange gentagelser bogstavelig talt former vores krop.

Derfor kan der ofte, gennem vores krop, optræde en ’genvej’ ind til kernen af de ting, der virkelig rører sig i dig. Altså en genvej i forhold til – som vi har tendens til at gøre – at gå gennem hovedet, f.eks. ved ”at tale om tingene”, eller endnu hyppigere: ”At tænke over tingene”.

For at være helt ærlig: Hvor tit har du rent faktisk løst et følelsesmæssigt problem ved at tænke lidt mere over det?

 

Hvor kommer stress fra?

Udfordringen, for langt de fleste af os, er at vi aldrig har lært hvad vi skal stille op med de svære følelser.

Måske du kan genkende:

  • ikke at føle dig anerkendt?
  • ikke at føle dig god nok?
  • ikke at føle dig sikker?
  • ikke at føle, at du har styr på tingene?
  • at der er en sorg, vrede eller uro, som du ikke kan ’slippe af med’?

Typisk aner vi ikke hvad vi skal stille op med disse følelser.

Hvorfor? Fordi det har vi aldrig lært!

Vi har derimod lært at ’håndtere’ dem. Enten gennem direkte og indirekte instruktion fra vores forældre, lærere, o.l. Eller gennem ren følelsesmæssig overlevelse, når vi har kunnet mærke, at der var nogle af vores (helt naturlige!) følelsesmæssige udtryk, som der simpelthen ikke var plads til.

”Tag dig nu sammen”, ”Kom nu videre”, ”Slap nu af”, ”Gør det nu bare”, ”Hvorfor skal du altid være så besværlig/sur/ked af det/osv. … ?” Er det sætninger du kan genkende, at have hørt fra andre? Eller sætninger du kan genkende, at du bruger over for dig selv?

Disse sætninger (i mere eller mindre indpakket form) er blevet svaret på de svære følelser. Men er du klar til at udfordre dette, og prøve at kigge på hvorvidt de svære og udfordrende følelser måske forsøger at fortæller dig noget vigtigt og væsentligt i forhold til faktisk at kunne slippe ud af stressen?

At du måske i virkeligheden skyder dig selv i foden, når du bliver ved med at ignorere dig selv og de følelser, der tydeligvis er en del af dig, men som du (forståeligt nok) overhovedet ikke kan overskue fordi du ikke aner hvad f….. du skal stille op med dem?

 

Stress håndtering og stress behandling

Netop ’håndtering’ er noget man tit taler om i forbindelse med stress. For mig er stress behandling og stress håndtering to forskellige ting.

Håndtering kan være rigtig, rigtig fint. Det er bare vigtig at huske på, at håndtering i højere grad er en midlertidig løsning, der kan give et pusterum indtil man har kræfter og overskud til at arbejde med det, der virkelig er på spil i form af de fysiske og følelsesmæssig udfordringer vi står med, som er det der ligger inde 'bagved' din stress.

Og det har vi alle sammen mulighed for! Det kræver blot at finde den rette form for guidning, der matcher dit temperament og din fortælling. For nogen vil dette være tilfældet med kropsterapi - og i mit tilfælde ManuVision.

 

Nysgerrig?

Også når jeg behandler folk, der kommer ind med umiddelbart ’rene’ fysiske skavanker (frossen skulder, ondt i lænden, migræne eller spændingshovedpine, for bare at nævne et par stykker), spørger jeg alligevel altid ind til hvordan de har det, f.eks. på jobbet eller derhjemme med familien.

Det er ikke for at påstå at en frossen skulder per definition skyldes stress – i hvert fald ikke stress i den betydning som mange tillægger ordet i dag – men vi er alle udsat for stress, i en eller anden grad, gennem det liv vi lever.

Og når hverdagen presser på får vi ikke altid taget hånd om de lidt mere besværlige følelser, som eksempelvis ked-af-det-hed, frustration, vrede, sorg og ængstelighed, og det sætter sig altså i kroppen som små fine spændinger, der med tiden kan blive mere ’permanente’.

Netop derfor er ManuVision behandling - og kropsterapi i det hele taget - ret unik, idet der tages hånd om både det kropslige og det følelsesmæssige, som noget der hænger sammen. For det gør – hvad enten vi vil det eller ej.