Selvværd og selvtillid – 3 øvelser til at styrke dit selvværd

  • Hvor er det lige jeg finder denne indre selvbekræftelse, som nogen synes at have fuldstændig fri adgang til?
  • Hvordan slipper jeg af med den her evige tvivl, der synes altid at være til stede i alt hvad jeg foretager mig?
  • Hvorfor skal jeg altid være så selvkritisk og selvbebrejdende?
  • Hvad er grunden til, at jeg tit finder mig selv sige ja til de ting, som jeg dybest set ikke ønsker? Og nej til de ting jeg faktisk ønsker?
  • Jeg kan ikke tage imod ros og anerkendelse fra andre – jeg tror simpelthen ikke på det!

Kan du genkende dig selv i en eller flere af disse sætninger? Så er der måske noget for dig at finde i dette indlæg – fordi lav selvværd og selvtillid behøver ikke være en forhindring du skal gå med for altid. Med den rette indsigt og tilgang, er det i høj grad noget du kan arbejde med!

At styrke selvværd og selvtillid, handler dybest set om langsomt at flytte sit fokus fra et negativt selvbillede til et positiv et. I starten kan det måske virke påtaget og modstridende, men det virker. Tro mig!


downtown_kropsvis_manuvision_kobenhavn_0006.jpg

Hvorfor skal det være så svært?

Hvis du er som mig, så er du en håbløs perfektionist. Men du vil så gerne kunne slappe af og give mere slip. Gøre dig fri af det der uendelige tankemylder, der med stemmer af tårnhøje forventninger bogstavelig talt driver dig til vanvid! Har jeg ret? Prøv at læse videre her og se om der er noget du kan genkende...

Du er også meget velkomme til at kontakte mig, hvis du har et specifik spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på.

Du finder min kontakt formular her.

Ellers fortsætter min blog lige herunder :-)


Personlig frihed ligger i anerkendelse af den du er – ikke underkendelse

Jeg vil gerne viderebringe tre meget konkrete ’øvelser’, som giver dig mulighed for arbejde med den historie, der ligger bag følelsen af ringe selvværd og selvtillid i forhold til dine evner og egenskaber.

Hvis du vil arbejde med selvværd og selvtillid, er det meget centralt at du bliver bevidst om din historie og den bagage du har med fra dit liv og opvækst. Dette har nemlig stor betydning for hvordan du ser dig selv i dag. Og når du begynder at kunne se hvad det er der har formet dig, vil du også kunne se hvorfor du i dag handler i livet som du gør.

 

Opmærksomhed er nøglen til bedre selvværd

Det at blive opmærksom på dine mønstre er nemlig super vigtigt! For gennem skærpet opmærksomhed får du pludselig mulighed for at bryde med dine auto-reaktioner, som er de indlærte 'automat-pilot' reaktioner der kommer i spil, når du står i en følelsesmæssigt udfordrende situation.

Hvordan regerer du, når noget gør dig flov, vred, ked af det, utryg? Hvad er det for nogle reaktionsmønstre, som du har (som vi alle har) opbygget siden du var helt lille, for at beskytte dig imod de følelser, der af forskellige årsager ikke var ’tilladte’ at udtrykke?

At blive opmærksom på disse mønstre er nøglen! For auto-reaktioner kan nemlig ikke forblive ’auto’ når vi bliver opmærksomme på dem.

Og der er her kroppen kommer i spil. Fordi: Får at kunne bryder med auto-reaktionerne, skal vi kunne stå med de følelser, som reaktionerne plejer at ’redde’ os fra. Det vil sige, øvelsen ligger i at blive opmærksom på de situationer, hvor vi flygter væk fra os selv – og i stedet lære at blive stående. Blive stående med følelsen og lade den udspille sig.

Det kan være vanvittigt skræmmende, men det er VEJEN til at sætte dig selv fri og du vil ikke fortryde det når arbejdet er gjort!

Så her kommer øvelserne:

 

1) Bliv opmærksom på hvordan du taler og tænker om dig selv

Evolutionært, så har vi mennesker et naturligt større fokus på det negative end på det positive.

I praksis betyder det, at hvis vi gerne vil have de positive aspekter i vores liv til at fylde lige så meget som (eller mere end) de negative aspekter, så kræver det, at vi bliver langt mere bevidste om, at rette vores opmærksomhed mod de gode ting – det som glæder os, varmer os, og nærer os.

Prøv virkelig at lytte til de tanker du har om dig selv og vurder, om det er sådan du har lyst til at din fortælling skal være? Find den gode fortælling frem ved at øve dig i hele tiden at rette opmærksomheden mod de gode ting der findes i dit liv og de gode ting du kan. Som sagt, det kan virke påtaget og unaturligt i starten, men det er i høj grad et spørgsmål om træning.

En anden og meget simpel opmærksomhed kunne være: Hvis en nær ven talte til dig på samme måde, som du taler til dig selv – hvor længe ville det venskab kunne fortsætte?

 

2) Udforsk hvor dit negative selvbillede stammer fra

Som sagt, er det her en meget vigtig del af nøglen til, hvad der ligger bag følelsen af lav selvværd og selvtillid.

Som børn vil det ALTID have været visse basale behov, der (i en eller anden grad) ikke er blevet helt opfyldt, hvilket som følge vil have stor indflydelse på vores selvværd som voksne.

Basale behov kan være:

  • At føle sig elsket
  • At føle sig anerkendt
  • At føle sig betydningsfuld
  • At føle sig kompetent
  • At føle sig sikker

For et barn vil disse ’behovs-huller’ gøre, at det aldrig til fulde føler sig helt set, elsket og anerkendt som den han eller hun er.

 
 Løft dit selvværd: Tag dit indre barn i hånden og giv dig selv den kærlighed og anerkendelse, som du fortjener!

Løft dit selvværd: Tag dit indre barn i hånden og giv dig selv den kærlighed og anerkendelse, som du fortjener!

 

I stedet, som de intelligente væsner vi er, lærer vi os selv alle mulige krumspring (ved at tilpasse vores være- og handlemønstre) for at kunne modtage denne manglende anerkendelse.

Problemet er bare, at det ikke fungerer! Fejlen er nemlig, at vi forsøger at fylde det indre ’tomrum’ med noget udefra.

Styrket selvværd og selvtillid kommer indefra

FØRSTE SKRIDT, er at se at der er et basalt behov, der ikke blev imødekommet da vi var små.
ANDET SKRIDT, er at se hvilke krumspring vi har tillært os, for at få dette behov opfyldt af andre veje.
TREDJE SKRIDT, er at se at disse krumspring ikke virker! <br>
FJERDE SKRIDT, er at tage os selv i hånden og sige til det lille barn vi var engang (og som vi stadig i høj grad har med os): ”Dette behov skal JEG nok opfylde for dig. Jeg ser dig, elsker dig og anerkender dig nemlig præcis som du er!”

 

3) Bliv bevidst om dine egne ønsker og længsler

”Hvis det føles godt, så er det godt”… Så hvornår er det lige det føles godt? Og hvorfor bliver den gode følelse så tit ’forurenet’ af alle mulige mærkelige forudsætninger og betingelser? Det der ”men” som ofte lige popper op.

Hvorfor er det, at det er så vanvittigt svært at identificere hvad det reelt er vi ønsker og længes efter her i livet? Måske skyldes det, at vi som mennesker er blevet opflasket med altid at skulle forholde os til os selv i relation til andre.

Vi søger konstant bekræftelse på alt hvad vi foretager os, alt hvad vi siger – endda tænker – og gør os på den måde evigt afhængige af en eller anden ydre standard. I mellemtiden har vi fuldstændig glemt den indre bekræftelse…

Og det er jo netop i den indre bekræftelse at stærk selvværd og selvtillid ligger! Så hvad gør vi?

[LINK] Om noget føles godt er jo netop en kropslig oplevelse. Så for at kunne mærke hvad det virkelig er vi ønsker os her i livet, er vi derfor også nød til at blive bedre til, at kunne opfatte verden gennem vores krop og ikke blot via vores hoved.

Dyrk opmærksomheden til din krop! Det vil sige, træn dig selv i at blive bevidst om hvordan den føles i forskellige situationer. Hvornår slapper den af? Hvornår spænder den op? Hvornår føles den let? Hvornår strammer det i maven? Hvornår får vi ondt i lænden, nakken, hovedet?

Når vi begynder at kunne mærke den helt direkte kobling mellem det liv vi lever og hvordan vores krop har det, så begynder vi også at kunne arbejde sammen med kroppen – frem for imod den.

Vi kan nemlig ikke bekæmpe kroppens sprog, som er de fysiske og følelsesmæssige reaktioner på det liv vi lever. Friheden ligger snarere i at lære at forstå det, navigere efter det og lade det vise os vejen mod de ting i tilværelsen, der giver os ro og glæde.