Frossen skulder og kropsterapi – et alternativ

En frossen skulder er som udgangspunkt en betændelses i skulderledet. Denne betændelse kan give smerter og en følelses af ’låsthed’ eller nedsat bevægelsesfrihed i skulderen.

Der kan hurtigt skabes en ond cirkel, da smerten får os til at ’spænde op’ i og omkring skulderen, hvilken kun forværrer denne låsthed, og i svære tilfælde, vil skulderledet bliver helt blokkeret – deraf navnet ’frossen skulder’. Det gør ondt og kan være vanvittig frustrerende.

Der er ikke general enighed om hvorfor denne betændelsestilstand opstår, men en oplagt forklaring er, at gennemstrømning af ilt og næring er hæmmet gennem området omkring skulderen, samtidig med at affaldsstoffer har svært ved at komme væk – dette giver gode vilkår for en betændelse.

Hvorfor er denne gennemstrømning så hæmmet? Det skyldes kroppens daglige anspændthed. Anspændthed, der rigtig ofte er resultatet af den daglige stress og bekymringer, som desværre er virkeligheden for rigtig mange af os.


downtown_kropsvis_manuvision_kobenhavn_0006.jpg

Hvorfor skal det være så svært?

Hvis du er som mig, så er du en håbløs perfektionist! Men du vil så gerne kunne slappe af og give mere slip. Gøre dig fri af det der uendelige tankemylder, der med stemmer af tårnhøje forventninger bogstavelig talt driver dig til vanvid! Har jeg ret? Prøv at læse videre her og se om der er noget du kan genkende...

Du er også meget velkomme til at kontakte mig, hvis du har et specifik spørgsmål, som du godt kunne tænke dig svar på.

Du finder min kontakt formular her.

Ellers fortsætter min blog lige herunder :-)


Frossen skulder og stress

Når du sidder bag computeren og kæmper med en deadline, tænker på alt det arbejde du skal nå inden ferien – eller står og skræller kartofler, mens ungerne hyler og du tænker på det kæmpe skænderi du lige har haft med din kæreste eller din mor – så er kroppen ikke afslappet, tværtimod. Stressede følelser giver en stresset og anspændt krop – hvilket er præcis hvorfor stress giver maveproblemer, nakkesmerter, hovedpine, osv., osv.

Og her snakker jeg ikke nødvendigvis om stress, som i diagnoses stress, men om den mere generelle følelse af at være stresset, presset, udkørt, udfordret, o.l. – enten over en kort eller længere periode.

Anspændthed i kroppen er en ganske normal tilstand, når vi er mentalt udfordret. Det interessante er bare, at vi sjældent lægger mærke til det i situationen, fordi vi er så beskæftiget med at tænke over tingene.

Derfor opdager vi ofte først anspændtheden, når det har sat sig som en mere kronisk spænding og kommer til udtryk ved, f.eks. en frossen skulder – eller en tennisalbue, spændingshovedpine, smerter i lænden, vejrtrækningsproblemer, o.l.

 

Behandling af frossen skulder

Konventionelt behandling for en frossen skulder peger på først fysioterapi og så enten behandling med NSAID præparater (som primært blot virker smertestillende og derfor sjældent er en varig behandlingsløsning) og til sidst, operation.

Jeg vil ikke afvise at en operation kan være nødvendigt i slemme tilfælde af frossen skulder – man går simpelthen ind og skraber det betændte væv væk – men jeg vil stærkt anbefale at man undersøger andre muligheder først!

Noget meget essentielt, som jeg mener der mangler i konventionel behandling, er accepteren af den præmis, at der er en grund til at vi er anspændte. Der er – i langt, langt de fleste tilfælde en grund til at skulderen spænder op og låser!

Massage og anden manuel behandling af kun selve skulderen kan være lindrende, men vil sjældent løse problemer på sigt. Og som sagt, ved svære tilfælde af frossen skulder og tilfælde med stærke smerter, kan indgreb være nødvendigt.

Men hvis du blot fokuserer på at få løsnet skulderen op, så kommer du ikke ind til kernen af problemer, og smerter af spændinger vil med stor sandsynlighed komme igen! Det har jeg oplevet i mange tilfælde.

Fordi en spænding i skulderen er aldrig kun det! Der ligger altid noget dybere bag.

Læs også:

Frossen skulder - hvad er det?

Frossen skulder - behandling og forebyggelse