"Er du færdig med bare at snakke?"

Jeg er totalt fan af ærlighed og åbenhed.

Jeg er overbevist om, at noget af det bedste vi kan gøre for os selv er, at blive bedre til at åbne vores hjerter og dele vores følelser.

For hvad sker der når vi IKKE gør det?

Vi fanger os selv i den her konstante indre kamp med os selv, fordi vi hele tiden prøver at håndtere alle vores følelser på inder-siden - det vil sige: Alene.

Og fordi vi hele tiden har det her filter på i forhold til hvad vi kan tillade os at dele og hvad vi ikke kan dele.

Vi ender med at bruge sindssygt meget energi på at lægge låg på, fordi vi synes, at det vi føler er for meget, for lidt, for forkert...

Derfor ender vi med den her kløft i mellem det vi føler og det vi lader komme til udtryk.

En kløft i mellem os selv og verden omkring os. Vores venner, familie, kollegaer.

“Så hvad er det du siger? Jeg synes ikke jeg laver andet end at snakke om alle mine problemer… Og det føles sgu ikke rigtig som om, at det gør tingene meget bedre!”

Fordi du er nødt til at bevæge dig fra det “at snakke om det” til rent faktisk at lade det komme til udtryk - mens du mærker det.

Velkommen til krops-terapi.

En god tommelfinger-regel er, at det helst skal føles en lille smule utrygt at ‘åbne op’.

“Hvorfor nu det? Er det nu sådan noget: Det skal gøre ondt før det gør godt?”

Ja. Og nej.

Det handler om, at du skal turde sætte noget på spil.

Ét er at dele ud af sine udfordringer. Noget helt andet er, at lade de følelser, der ligger bag ved  udfordringerne komme til udtryk.

Følelserne af svigt, sorg, afmagt, vrede, frustration.

Og det er dér det bliver utrygt. Det er dér det bliver sårbart.

Men det er også dér, at vi kan begynde at lukke den her kløft.

 

Er det ikke bare ynk?

Vi er blevet så bange for at fremstå ynkelige. (Så meget, at vi nærmest tror det er bedre IKKE at føle noget, end at føle for meget).

Men det jeg virkelig gerne vil gøre tydeligt her er netop:

At åbne sit hjerte handler ikke om at blive ynket! Det handler om, at der ikke findes nogen større frihed end at:

    •    Tydeligt kunne mærke det du føler her og nu
    •    Kunne lade det du føler komme til udtryk, typisk enten ved et klart og tydeligt ja, eller et klart og tydeligt nej.

Der er for eksempel kæmpe forskel på at sige:

    1.    Min mand bliver ved med at sige jeg ikke kan parallel-parkerer, så nu gider jeg fandme slet ikke køre bilen mere og han må selv køre ungerne til gymnastik-stævne hver weekend!
    
    Slut.

Eller:

    2.    Det gør mig ked af det og utryg, når jeg føler min mand kritiserer mig, selvom jeg faktisk gør mig helt vildt umage!

Hvorfor?

Fordi jeg virkelig føler jeg gør det så godt jeg kan. Men hvad nu hvis det ikke er godt nok?

I nummer 1 ender du hurtigt med enten at give en anden skylden, eller give dig selv skylden.

Ingen af delene er særlig konstruktivt og det hele kommer til at handle om, at nogen skal tage sig sammen. Enten den anden eller dig selv.

I nummer 2 ‘ser’ du rent faktisk dig selv. Og du lader dig selv blive ‘set’ udefra.

 

Hvordan har du det lige nu?

Noget jeg ofte spørger mine klienter er: “Hvordan har du det lige nu?”

“Nå, men jeg har det meget godt for tiden, du ved, lidt travlt på arbejde, men det som det plejer. Lidt ondt i ryggen, men, du ved, det går nok...”

“Jeg mente nu: Hvordan har du det lige nu, mens du sidder her sammen med mig?”

“...”

Hvad sker der inde i dig lige nu?

Hvis du stopper al aktivitet og, som det eneste, lige tuner ind på den der føler nede i maven - hvordan har du det så, lige nu?

Kan du sidde og fortælle om de ting, der udfordrer dig i livet, samtidig med at du kan mærke, hvad det gør ved dig, at dele disse ting?

Hvis du snakker uden at mærke efter, så sker det ikke noget. Så snakker du bare.

Kan du derimod fortælle om de ting, der udfordrer dig i livet og samtidig udtrykke hvilke følelser disse udfordringer vækker i dig?

Så nærmer vi os det, som du går og drømmer om: Følelsesmæssig frihed.

(Bemærk: Ikke at mærke noget, er også en følelse! Det hele handler om opmærksomhed. Bestemte situationer får stadig hele mit system til at ‘lukke ned’, hvilket efterlader mig mærkelig tom indeni. Der er åbenbart stadig noget gammelt forsvar, der endnu ikke har lært, at jeg er blevet voksen og egentlig burde kunne tage vare på mig selv nu...)

Følelsesmæssig frihed er, når vi ikke længere behøver skjule noget. Vi kan mærke og stå ved os selv.

Vi kan sige fra over for de ting vi ikke har lyst og række ud efter det vi længes efter.

Det er den bedste frihed der findes.